Grundtvigs farverige kristendom

Hjem / Events / Grundtvigs farverige kristendom

Foredrag med Katrine Frøkjær Baunvig.
”Med Farver kan man ingen Christus male” (Grundtvig 1818, 171), mente Grundtvig; man kan hverken indfange ham i malerier eller udhugge ham i sten. Ikke desto mindre er Grundtvigs forfatterskab fuldt af farver. For nok var han billedskeptisk, men han var samtidig overmåde farveglad. Hans prosa og lyrik bugner ligefrem af farver – ikke mindst i de dele af forfatterskabet, der beskæftiger sig med det kristne forestillingsstof.

Dette foredrag handler netop om Grundtvigs farvemættede, funklende, glødende formidling af den kristne fortælleverden. I kraft af AI-beregninger af forekomsten af farve-ord (gul, grøn, rød, blå etc.) samt beregninger af disse ords medbetydninger, vil jeg invitere på en tur gennem farvepaletten og farvesymbolikken i Grundtvigs forfatterskab.

Katrine Frøkjær Baunvig er forsker og centerleder ved Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet

Køb billet

Dato10. oktober 2023

Tid09.15

StedForedragssalen

Pris75 kr.

Køb billet