Sangforedrag med Marianne Søegaard – komponist og højskolelærer ved Silkeborg Højskole

Hjem / Events / Sangforedrag med Marianne Søegaard - komponist og højskolelærer ved Silkeborg Højskole

Marianne er en dansk sang- og salmedigter og komponist med et enkelt, melodisk og iørefaldende tonesprog, der samler folk på tværs af generationer i fællessang. Hun er højskolelærer til daglig, og fællessang er kernen i hendes virke som sanger, komponist, tekstforfatter, foredragsholder og underviser. Hun er repræsenteret med syv melodier og en tekst i Højskolesangbogens 19. udgave og med tre melodier og to tekster i Kirkesangbogen, der udkom i 2017. I 2018 vandt hun DR P2’s konkurrence om at skrive Danmarks nye fødselsdagssang for voksne med titlen ’Fantastiske fødselar’. Marianne har optrådt i flere af DRs programmer om fællessang både som pianist og sanger, senest med vokaltrioen TRÆKFUGL i DR Fællessang.

Marianne fortæller undervejs om sit arbejde med at skrive fællessange til en ny tid. Hun har samarbejdet med blandt andre forfatterne Dy Plambeck, Mirian Due, Mads Eslund, Ursula Andkjær Olsen og Pia Juul og har sat melodi til tekster af Inger Christensen, Lisbeth Smedegaard Andersen, Iben Krogsdal og Lars Busk Sørensen.

Køb billet

Dato19. januar 2023

Tid15.00

StedForedragssalen

Pris75 kr.

Køb billet