Christina Hesselholdt: Til lyden af sin egen tromme

Hjem / Events / Christina Hesselholdt: Til lyden af sin egen tromme

I foredraget beskriver forfatter Christina Hesselholdt baggrunden for og arbejdet med sin seneste roman: ‘Til lyden af sin egen tromme’.

Romanen forgår over en uge i februar 2022. Gustava, psykiater midt i 50’erne, tager til Tromsø for at tage sit eget liv, slidt af utallige arbejdsskift og flytninger. Undervejs i flyet sker der noget der får hende til at ombestemme sig, og i stedet for at vælge døden i Tromsø, tager hun efter et par dage til Venedig med den hensigt at genvinde livslysten. Hjemme sidder hendes psykisk ustabile bror Mikael og bliver tiltagende bekymret. Han finder sin søsters selvmordsbreve og sætter efter hende. Rejsen bringer ham først til Tromsø og siden til Venedig. Gustava er opkaldt efter hovedpersonen i Thomas Manns roman “Døden i Venedig”, Gustav von Aschenbach, og Mikael tror, at Gustava vil dø i Venedig som Aschenbach døde. Nu starter en vild eftersøgning.

Romanen, og foredraget handler om at fare vild – i sin egen tilværelse, i sine forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert, og helt bogstaveligt: i Venedig.

Romanens bagtæppe er rædselsåret 2022 med Ruslands krig mod Ukraine, corona og klimakrise. Men bagtæppet er også litteratur, i særdeleshed “Døden i Venedig”. Efter foredraget vil der være mulighed for spørgsmål og debat.

Christina Hesselholdt debuterede i 1991 med romanen ‘Køkkenet, gravkammeret & landskabet’ og har siden udgivet i alt 16 romaner og novellesamlinger. Hendes seneste roman, ‘Feje blade sammen op mod vinden’ fra 2021, har modtaget fremragende anmeldelser.

Hun har høstet en lang række priser for sit forfatterskab, herunder Kritikerprisen i 2010 og DR Romanprisen i 2017. I 2018 blev Christina Hesselholdt tildelt Det Danske Akademis Store Pris som en anerkendelse af hendes betydningsfulde bidrag til dansk litteratur. Hendes bøger er oversat til 10 sprog og har opnået international anerkendelse.

Udover sit forfatterskab er Christina Hesselholdt cand.phil. i litteraturvidenskab og har undervist på Forfatterskolen. Hun har også været medredaktør på litterære tidsskrifter som Banana split og Den Blå Port.

Foto: Lars Gundersen

Køb billet

Dato10. oktober 2024

Tid15.00

StedForedragssalen

Pris100 kr.

Køb billet