Oplev forfatter Nadia Kløvedal Reich fortælle om arbejdet med sin erindringsbog om opvæksten som barn af den kendte forfatter Ebbe Kløvedal Reich.
I bogen ”Det bedste man kan sige” fortæller hun hudløst ærligt om sin usædvanlige opvækst i en tid, hvor de voksne omkring hende havde travlt med at afprøve nye livs- og familieformer. I bogen søger hun tilbage og leverer med stor psykologisk indsigt et nært portræt af den lille pige, der forsøger at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, og et indblik i den voksne kvindes refleksioner over, hvordan hun er blevet til den, hun er i dag.
Nadia Kløvedal Reich kommer ind på tilblivelsen af erindringerne og hendes bestræbelser på at komme ind under huden på en tid og et fællesskab, der fik stor betydning for sin samtid.