Vi synger ofte ‘Kringsatt av fjender’, som er skrevet af den norske digter Nordahl Grieg. Hvem var han? Ham, der kunne skrive så smukke og dybe ord – ord der efterlader eftertanker.
Lillian Hjorth-Westh fortæller om denne politisk aktive forfatter og journalist, der levede fra 1902 til 1943. Han blev bare 41 år, men formåede alligevel at sætte vigtige spor i norsk litteratur og historie. Melodien er komponeret af den danske komponist Otto Mortensen i 1952. Sangen blev hurtigt populær herhjemme og efter nogle år fik nordmændene også ørene op for melodien og tog den til sig.