Lise Søgaard: Kirstens hjerne

Hjem / Events / Lise Søgaard: Kirstens hjerne

Kom tæt på 1940’erne og 1950’ernes eksperimentelle psykiatriske behandlinger i dette foredrag. Og hør om, hvordan det er at opdage mindre behagelige, men ikke desto mindre vigtige dele af familiehistorien.

Med afsæt i bogen ‘Kirstens hjerne’, der udkom i 2023, fortæller journalist og forfatter Lise Søgaard historien om sin farmors søster, Kirsten Abildtrup, som i mange år var et slags familiespøgelse, der ikke rigtigt blev talt om i familien.

Hun døde i 1951, bare 24 år gammel, mens hun var under behandling for skizofreni på et dansk sindssygehospital. Men hvad skete der egentlig med Kirsten? Det spørgsmål blev begyndelsen på en efterforskning, der førte land og rige rundt, ud på gamle sindssygehospitaler, ind i arkiverne og ned i en kold universitetskælder fuld af hvide spande med numre på.

Køb billet

Dato12. november 2024

Tid15.00

StedForedragssalen

Pris75 kr.

Køb billet