Der er ikke meget, der var bedre i gamle dage, medmindre man er fan af pest og feudalisme.
Men verden var anderledes. Man hentede avisen i sin postkasse om morgenen, og så skete der ikke mere, før man satte sig foran TV-Avisen om aftenen.
Nu lever vi i en verden, hvor nyheder dukker op på vores telefoner, sekunder efter de er sket, og hvor breaking-gul er så brugt en farve, at den burde være udsolgt hos Flügger. Den udvikling kan ikke rulles tilbage, men er den god for os som mennesker, og hvordan kan vi navigere i den på en måde, der gør os mindre stressede og fjerner den lurende følelsen af at jordens undergang nærmer sig?
Hvordan endte vi et sted, hvor medierne ikke forklarer verden, men i stedet fodrer os med de ting, vi hver især frygter mest? Hvorfor accepterer vi, at der er opstået flere parallelle virkeligheder, vi kan vælge imellem, alt efter temperament og politisk ståsted? Og kan vi gøre noget ved det? Sebastian Dorset kommer med nogle komiske eksempler på, hvordan hastværk kan være lastværk, også for pressen, og starter en diskussion om hvad vi skal gøre, hvis vi ikke igen skal ende med pest og feudalisme.
