Minikoncert med KOR 72

Hjem / Events / Minikoncert med KOR 72

KOR 72 afholder rytmisk internatstævne på Askov Højskole i weekenden 3. – 5. marts, hvor 100 korsangere fra det ganske land øver med dirigent Line Gtroth.

På programmet er Undertiden af Søren Huss, Lige Nu af Tina Dickow, Ingers Ting af Dorthe Gerlach og Trust af Asgeir. De har alle skrevet nogle smukke sange med stærke tekster, som gør noget ved én og bliver hos én længe efter, man har hørt eller sunget dem. Og på stævnet bliver de sunget i Line Groths nye og velklingende korarrangementer.

Line Groth er kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2012 med speciale i sang og korledelse. Som sanger, arrangør og medleder i det anerkendte rytmiske kor Vocal Line har hun bl.a. optrådt i New York med vokalkunstneren, Bobby McFerrin.

Line synger også i den prisvindende elektroniske vokalgruppe Postyr og er desuden leder af vokalensemblet Naura. Hun har bred erfaring i at lave workshops med sangere i alle aldersgrupper og på alle niveauer, og i Kor72 er hun kendt for sin entusiasme, utrolige musikalitet, opfindsomhed og ihærdighed.

Køb billet

Der er fri entré til koncerten

Dato05. marts 2023

Tid15.00

StedForedragssalen

Pris kr.

Køb billet