Foredrag med valgmenighedspræst Ole Kobbelgaard: Sange, der overraskede mig.
Når en digter og en melodisnedker føder en ny, fælles sang og lægger den ud i verden, håber de naturligvis, at såvel tekst som melodi rammer et eller andet, som sangglade mennesker ikke har vidst, de stod og manglede i deres liv. Ja, hvem ved, måske kommer den lille ny med i en ny sangbog? Allerhelst naturligvis Højskolesangbogen.
Men sådan går det langtfra altid. Glimrende sange kan ende med at friste en tilværelse som en af dem, alle bladrer forbi, når pianisten forkynder, at nu er det publikums tur til at ønske, og Højskolesangbogen bliver endevendt i en rasende fart for at være den første til finde lige den dér, der bare er så god.
Og andre sange, der ud fra gængse, ‘objektive’ kriterier ikke burde have haft en chance, fordi hverken tekst eller melodi er noget at synge hjem om, brager ind på den folkelige sangs TOP-et-eller-andet og bliver ønsket igen og igen.
Hvorfor…. ja, hvorfor i grunden?
