På Askov Højskole har du mulighed for at bo i enkelt- eller dobbeltværelse.
Du kan bo i Ny Rolighed eller på Pigegangen. Ny Rolighed er en nyere bygning fra 2014 med lyse og moderne værelser. Her er der god plads og højt til loftet – både fysisk og socialt – med gode rammer for fællesskab. På Pigegangen finder du ældre, men løbende moderniserede værelser med en hyggelig og hjemlig atmosfære, som mange elever sætter stor pris på.
Uanset hvor du bor, deler du bad og toilet med dine naboer.
Der er både enkelt- og dobbeltværelser i Ny Rolighed og på Pigegangen.