Linjefag

Keramik

Vil du være en del af et kreativt fælleskab?
Vælg keramik på Askov Højskole 

På keramiklinjen mødes vi om idéer og teknikker, og vi hjælper og inspirerer hinanden, så vi tør eksperimentere og tænke nyt. Vi udvikler os side om side – i hver vores tempo. Vi mødes om keramikken og skaber sammen, men det sker altid, at vi samtidig skaber et særligt rum med nærvær og fortrolighed – og selvfølgelig også masser af kreativitet. Når du vælger keramik på Askov Højskole, bliver du en del af et ukompliceret og hyggeligt fællesskab, som også bliver din genvej til et større kreativt udsyn.

Hvorfor keramik på Askov Højskole? 

  • Her er ingen eksamener eller prøver, men derimod rum til at eksperimentere – og fejle.
  • Du lærer de grundlæggende og mere avancerede teknikker i dit tempo og med kyndig vejledning.
  • Sammen tager vi på inspirationsture, så vi kan udvikle os i nye retninger.
  • Keramikværkstedet er altid åbent, hvilket giver de bedste forudsætninger for din udvikling.
  • Uanset om du vil lave brugskeramik eller kunstnerisk keramik, går du herfra med nogle smukke genstande med stor personlig værdi.
  • Du får tid og faciliteter til at finde dit personlige udtryk.

Kunne du tænke dig en rundvisning?

Kom og besøg os på Askov – vi betaler transporten. Du bliver vist rundt af underviseren på linjefaget, møder nogle af vores nuværende elever, ser boområder, fællesområder og linjefagslokaler.

Book en rundvisning →

Hvad lærer du på keramik? 

På keramik på Askov Højskole bliver du introduceret til mange forskellige teknikker – fra det helt grundlæggende håndværk til de mere avancerede metoder – indenfor fremstilling af keramik. Vi arbejder fx med:

  • Modellering
  • Håndbygningstekniker som fx pladeteknik, pølseteknik og kvætsning.
  • Drejning – du skal nok blive fortrolig med drejemaskinen!
  • Støbning i gipsforme
  • Indridning (det hedder det, når man skraber mønstre og motiver i leret)
  • Maling, glasering og begitning
  • Forglødning og brænding
  • Raku – en særlig brændingsmetode, som ændrer strukturen i keramikken

Her er tid til at lade tingene tage form

At arbejde med keramik er en sanselig og fordybende proces. Det begynder med en klump ler – råt, formbart og fuld af potentiale. Du mærker materialet, ælter det, udforsker det. Keramikken kræver nærvær, og netop det gør den så særlig.

Processen er ikke hurtig – og det er en del af magien. Først formes leret gennem teknikker som kvætsning, pølseteknik, pladeteknik eller drejning. Nogle former opstår intuitivt, andre kræver omhu og præcision. Undervejs sker der noget i rummet – stilhed, koncentration og flow. Du vil opleve, at hænder og tanker arbejder sammen.

Når formen er på plads, skal keramikken tørre. Det kræver tid og omtanke. Derefter kommer den første brænding – forglødningen – hvor leret går fra skrøbeligt til hårdt. Nu kan du give dit værk karakter: vælge farver, glasere og lege med overflader. Derefter endnu en brænding. Varmen forvandler alt. Farver springer frem, glasuren smelter og stivner, og dit værk bliver til noget varigt.

At lave keramik er en proces fyldt med ventetid og overraskelser, med små fejl og store opdagelser. Noget lykkes, andet revner – og alt sammen lærer du af. Det handler ikke kun om resultatet, men om rejsen derhen. Om fornemmelsen af at skabe noget med dine egne hænder, og om at se en idé tage form i virkeligheden.

Hvad siger tidligere elever om Askov Højskole?

“Det bedste ved keramik er helt klart drejning. Jeg kobler fuldstændig af, når jeg sætter mig ved drejeskiven. Der har jeg ikke tid til at tænke på alt muligt andet end at dreje.”

Elisabeth Hvelplund

Elev på Keramik i foråret 2025

“Der har været tid og rum til bare at være. Tid til at lære og turde dvæle ved det enkle.”

Nanna Jørgensen

Elev på Journalistik i foråret 2021

Jeg har elsket, at dygtiggøre mig og ægte lære håndværket – og det er der rig mulighed for, med hjælp fra Pia Luna. Hun er virkelig dygtig, og lytter til vores ønsker i forhold til undervisningen. Det er virkelig dejligt.”

Elisabeth Hvelplund

Elev på Keramik i foråret 2025

Mød din underviser

Pia Luna Hallwyl Atzen

Pia Luna underviser på linjefaget Keramik og er samtidig selvstændig keramiker med eget værksted. Pia Luna er selv blevet undervist af en række anerkendte keramikere fra både Danmark og udlandet, herunder Nina Lund, Tine Broksøe, Morten Cramer, Jean-Francois Thiéron og Åsa Olofsson. Hun lægger stor vægt på håndværket og ser det som fundamentet for at kunne udforske, udfordre og udforme unikke, personlige udtryk i det ældgamle organiske materiale. For Pia Luna er det bedste ved keramikken den fordybelse og ro, der opstår, når man har hænderne i leret og glemmer alt omkring sig. Hun beskriver det som en kæmpe tilfredsstillelse, når kreative og krøllede idéer vokser ud af leret og tager form. I hendes undervisning handler det ikke kun om teknik – det handler om at skabe et fælles rum for fordybelse, nærvær og flow. Det er vigtigt for Pia Luna at keramikværkstedet er et sted, hvor vi ikke skal skynde os, men tage os tid og nyde processen. For i keramikken er det netop langsommeligheden, der gør det meningsfuldt.
pa@askov-hojskole.dk

Q&A

Hvad lærer jeg på keramiklinjen?

Du lærer både grundlæggende og mere avancerede teknikker inden for formgivning i ler. Undervisningen er praksisnær og eksperimenterende, og der er fokus på både det håndværksmæssige og det kunstneriske udtryk.

Har I drejeskiver?

Ja, det har vi – og vi lærer dig gerne at bruge dem.

Hvilke teknikker lærer jeg?

Du kommer til at lære forskellige teknikker indenfor formgivning, glasering og brænding. Det kan fx være pladeteknik, kvætsning, drejning, pølseteknik og raku.

Fokuserer I mest på brugskeramik eller kunstnerisk keramik?

Pia Luna introducerer dig til en række teknikker og emner, som får dig til at arbejde med keramikken i bredeste forstand. Du bestemmer selv, om du vil fokusere på brugskeramik eller kunstnerisk keramik.

Er materialer inkluderet i prisen?

Ja. Alle materialer er inklusiv i den ugepris, som er angivet på opholdet.

Får jeg lov til at arbejde med mine egne projekter?

Ja – og i høj grad. Pia Luna sørger for et introducerende undervisningsforløb, hvor du lærer om grundlæggende og mere avancerede teknikker gennem forskellige undervisningsemner. Derudover er der stor frihed til egne projekter. Vi vil desuden altid sørge for, at du har flere sideløbende projekter, da du ellers vil blive for påvirket af tørretider mv.

Får jeg mine ting med hjem?

Ja, du får alt det du laver med hjem – og det betaler du selvfølgelig ikke ekstra for.

Kan jeg gå i værkstedet, når jeg har lyst?

Ja. Vi har åbne værksteder, hvilket betyder, at du kan benytte dig af keramikværkstedets faciliteter i alle hverdage og weekender. Vi deler desuden lokalerne med efterskolen – så der er næsten altid liv i keramikværkstedet.

Hvornår vil du på højskole?

Når du tilmelder dig, betaler du et tilmeldingsgebyr på 500 kr. og depositum på 1.500 kr. i alt 2.000 kr

Askov Højskole er også …

Valgfag – hvad har du lyst til?

Vi udbyder i omegnen af 20 forskellige valgfag – fra keramik til e-sport. Du fylder selv dit ugeskema med de valgfag, du har lyst til.

Rejs med Askov Højskole

Hvert semester rejser vi til udlandet for at opleve andre kulturer og få indblik i, hvordan mennesker i andre lande lever.

Højskoleliv – Hvad er det?

At være på højskole er en mulighed for at trække vejret, finde sig selv, leve livet og få en afklaring på, hvad man skal, og hvor man vil hen.