07. juli 2024 - 13. juli 2024

Familiehøjskole

Hjem / Ugekursus / Familiehøjskole

Tag familien med på sommerhøjskole! Hiv en uge ud af kalenderen og nyd en aktiv ferie sammen. Ugen er spækket med spændende aktiviteter, som hele familien kan være med på – fra børn til bedsteforældre. Vi bliver ført ind i en verden af natur, kunst og leg på skolen. Vi skal opleve og være kreative i skolens værksteder. Vi kommer ud i naturen, ser, rører, lytter, synger, leger og har det sjovt og prøver grænser af. Og i løbet af ugen tager vi ud af huset på indholdsrige og inspirerende udflugter.

I løbet af ugen kommer vi blandt andet til at …

  • modellere figurer og bygge kulisser – og gøre det hele levende i vores egne animationsfilm.
  • høre foredrag om eventyr i Grønland med hunde, slæder, hård frost og ubrydeligt kammeratskab.
  • synge en masse skønne sange sammen.
  • se vikingespil i Jels – Skjoldungen
  • samle hesterejer, strandkrabber, muslinger og østers, når vi vader ud i Vadehavet og samler et udvalg af årstidens dyre- og planteliv.
  • blæse sæbebobler i alle mulige former og farver
  • bygge rollespilsvåben …
  • og en helt masse mere, som I kan læse om i det samlede ugeprogram (pdf)

Alle kan være med

Alle aktiviteter og foredrag er tilrettelagt, så både børn og voksne kan være med. Når børn og legesyge voksne trænger til at brænde krudt af, er der masser af plads til sport og leg på vores store græsplæne eller i gymnastiksalen.

Om aftenen har de voksne tid til at møde hinanden i ro og mag og nyde et glas vin. For selvom I er sammen som familie, er der rig mulighed for at lære andre familier at kende og få nye venner – for både børn og voksne.

Giv dig og dit barn eller barnebarn nogle sjove og lærerige dage sammen i sommerferien.

Kursusledere

Lene Kersting

Lene Kersting er højskolens underviser i keramik, tegning, maleri og glas. Desuden er hun kursusleder på en række korte kurser. Lene er uddannet keramisk designer fra Designskolen Kolding. I en periode har hun studeret på Icelandic college of art and crafts. Siden har hun arbejdet på LEGO og er i dag selvstændig keramiker ved siden af undervisningen. Ud over Askov Højskole underviser Lene på Vejen billedskole/kunstmuseum og Billedskolen Nicolai i Kolding.

lk@askov-hojskole.dk

Simon Köslich

Simon er uddannet civilingeniør i Lærings- og Oplevelsesteknologi fra Syddansk Universitet. Simon er ekspert i design af læringsrobotter og har blandt andet udviklet en robot til undervisningsbrug i folkeskolen. Derudover har han erfaring som teknologidommer ved FIRST LEGO League og som medhjælper på Teknologiskolen på SDU. I sin fritid er Simon kæmpe teknologi- og spilnørd.

sk@askov-hojskole.dk +45 61 39 06 80

Tilmelding

Familiehøjskole

Startdato07. juli 2024

Slutdato13. juli 2024

Pris fra5.350 kr.

Pris børn2.600 kr.

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Måske kunne du også være interesseret i: