Lokaleudlejning
Kurser og konferencer
til højskolepriser
Askov Højskole er en af landets ældste og mest traditionsrige højskoler. Vi har en stor kapacitet af værelser og lokaler, som kan lejes til kurser og konferencer.
Askov Højskole er smukt beliggende i parklignende omgivelser, der danner en perfekt ramme om kurser og konferencer, som vi gerne tilpasser den enkelte forening, organisation eller virksomhed. Men da vi er en skole – og det lægger vi meget vægt på – er der tale om arrangementer til højskolepriser.
Vi kan tilbyde alt fra små grupperum til større konferencelokaler:
– Festsalen, hvor vi kan stille stole op til 330 deltagere. Der er mulighed for bord-/stoleopsætning, som kan tilpasses efter deltagerantal.
– Foredragssal med 110 stole og plads til 40 personer på bænke.
– Tårnsalen med plads til 120 deltagere.
– En lang række mødelokaler af forskellig størrelse.
Vi har det nødvendige AV-udstyr.
Desuden har vi på skolen en lærerstab med mange forskellige kvalifikationer, så måske er der mulighed for at finde en af de foredragsholdere, som I netop har brug for.
Sund og indbydende mad
På Askov Højskole har vi dagligt mindst 175 personer på kost. Vi betjener mange mennesker, så det er ikke noget problem for vores moderne køkken at bespise et stort antal gæster. I kan vælge mellem den traditionelle højskolemad eller festmiddage – alt efter hvad jeres budget siger.
Vores køkken prioriterer lokale kvalitetsråvarer, og vi har det økologiske spisemærke i bronze. Det betyder, at 30-60 procent af vores råvarer er økologiske.
Fra højskolen er der kun en kilometer til et af landets mest moderne idræts- svømme- og motionscentre. På højskolen finder I et mindre motionslokale, som I naturligvis må benytte.
OBS: Ingen udlejning til private arrangementer og fester.
Vi er et anderledes kursuscenter
Der er ikke minibar og tv på værelserne, og kursusdeltagerne skal selv rede deres senge.
Vi lægger vægt på at være det, vi er – en højskole, så har I brug for morgensang, aftenunderholdning eller musikalsk underholdning i det hele taget, så kan vi også arrangere det.
I vil opdage, at der til forskel fra andre kursus- og konferencecentre er en helt unik stemning på en højskole.
Vores værelseskapacitet er afhængig af årstiden. Vi har forskellige typer af værelser: Nogle med bad og toilet og nogle med håndvask. I de uger, hvor der ikke er elever på skolen, råder vi over omkring 275 sengepladser af forskellig kvalitet.
Kontakt skolens kontor og rekvirer et uforpligtende tilbud.
Sådan finder du Askov Højskole:
Fra Kolding eller Esbjerg: Motorvej E 20.
Frakørsel nr. 68 ved Vejen.
Herfra fører vejskilte til Askov Højskole.
Køreafstanden er 2 1/2 time fra København,
fem kvarter fra Århus og en time fra Odense.
Alle intercitytog holder i Vejen.
Herfra er der tre kilometer til højskolen.
Kontakt?
For at høre mere om leje af Askovs lokaler,
kan du kontakte os på +45 7696 1800 eller info@askov-hojskole.dk