Jens Kæmpe

Jeg er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet fire digtsamlinger. Jeg er vokset op på en højskole på Samsø og underviser nu selv i litteratur på Askov. Jeg synes, at når man skriver, er der sjældent en klar opskrift på, hvornår noget er færdigt eller godt – og det kan jeg egentlig meget godt lide. Det gælder måske også når jeg taler, at det kan være svært at vide, hvornår sætningen er helt færdig (måske ved jeg det heller ikke altid selv?). Når jeg ikke er på Askov, er jeg mest på Fanø (fordi jeg bor der) med min kæreste og vores søn. Men jeg er også tit i København til oplæsninger eller på andre højskoler eller forfatterskoler, hvor jeg er gæsteunderviser.