Lisbeth Mie Johanson

Jeg er højskolesekretær på Askov og gør mig altid umage med at huske den lille detalje fra sidst, vi talte sammen. Selvom jeg snakker med mange i løbet af en uge, vil jeg gerne huske hver og en. Privat bor jeg i Ribe med min mand Benny. Sammen har vi tre store piger, og huset var begyndt at blive lidt (for) stille. Så for knap to år siden gik en livslang drøm i opfyldelse, da vi (jeg) fik hunden Aya. Hun fylder godt i både hjertet og hverdagen – og har sin egen plads i hundeladcyklen, når vi tager på tur i hundeskoven. Det er hverdagslykke for mig.