Økonomi
Søg tilskud og støtte
Der findes en række muligheder for dig, der har svært ved at få råd til et højskoleophold. Der er nemlig både mulighed for at få nedsat pris eller økonomisk støtte til et højskoleophold.
Elevstøttefonde
Askov Højskole har to elevstøttefonde. Begge fonde støtter personer, som har særlige forhold, der gør det svært at betale et højskoleophold.
Forventet prisjustering: Maks -500 kr. pr. uge.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk med emnefeltet: Tilmelding | Elevstøttefond.
Med uddannelsesplan (uden ungdomsuddannelse)
Hvis du i samarbejde med din UU-vejleder, har beskrevet et højskoleophold, som en del af din uddannelsesplan, kan du komme på højskole med en mentorrabat.
Forventet prisjustering: Maks -500 kr. pr. uge.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk, hvor du vedhæfter din uddannelsesplan.
Uden uddannelsesplan
Hvis du ikke har en ungdomsuddannelse, eller anden kompetencegivende uddannelse, og er mellem 17½ og 25 år, kan der være mulighed for at få nedsat din betaling.
Forventet prisjustering: -150 kr. pr. uge.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk med emnefeltet: Tilmeldt uden uddannelsesplan.
Højskolestipendiet (mangfoldighedspuljen)
Mangfoldighedspuljen har til formål at øge mangfoldigheden på højskolerne. Har du en minoritetsetnisk baggrund, er du flygtning med opholdsstatus eller er du frafaldet uddannelse, så kan du søge et højskolestipendium.
Forventet prisjustering: Potentiel dækning af hele egenbetalingen.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk med emnefeltet: Potentiel kandidat til mangfoldighedspuljen.
OBS: Vi skal senest have modtaget din tilmelding til foråret 2025 d. 1.
november 2024 og efteråret 2025 d. 1. maj 2025 for at kunne søge ved mangfoldighedspuljen.
Pitstop
Har du brug for en pause fra dit studie eller er du mellem studier? Så er du det vi på højskolesprog kalder for en pitstop elev. Læs mere om pitstop.
Forventet prisjustering: -33% på hele opholdet.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk, hvor du vedhæfter din indskrivningsbekræftigelse. Har du ikke sådan en, kan du sende en mail, hvor du fortæller om din uddannelsesmæssige situation.
EGU – få hele dit højskoleophold betalt
Som elev på erhvervsgrunduddannelsen (egu) har du mulighed for at kombinere din uddannelse med et ophold på Askov Højskole og få dækket det beløb, du ellers selv skulle have betalt for at gå på højskole. Et højskoleophold kan være en værdifuld del af din EGU og bidrage til både din faglige, sociale og personlige udvikling, så du kan nå dine uddannelsesmål.
Under dit ophold på Askov Højskole vil du deltage i skolens almindelige undervisning sammen med de øvrige højskoleelever. Du vil også få vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder, som kan hjælpe dig med at træffe de rigtige valg for din fremtid. På nogle højskoler, herunder Askov Højskole, har du mulighed for at komme i virksomhedsafklarende praktik og følge undervisning på en erhvervsskole samtidig med, at du er på højskole.
Forventet prisjustering: Potentiel dækning af hele egenbetalingen.
Proces: Kontakt Pernille på pc@askov-hojskole.dk, så hjælper hun dig.
Ungeløftet
Unge mellem 16-29, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse over 18 timer om ugen, kan søge om op til 17.100 kr. i tilskud til et højskoleophold på min. 12 uger. (Vær opmærksom på, at vi endnu afventer finanslovens vedtagelse i 2025 – forventes inden jul 2024).
Det er med andre ord muligt muligt at søge stipendiet, hvis du gerne vil begynde på højskole i foråret 2025. Ansøgninger behandles løbende, og der er derfor ikke tale om en bestemt ansøgningsfrist.
Forventet prisjustering: 17.100 kr. i tilskud til egenbetalingen af højskoleopholdet. Bemærk venligst at tilskuddet udelukkende er til egenbetaling, og dermed ikke kan gå til fx lommepenge eller materialer.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk med emnefeltet: “Tilmelding – Opfylder betingelser for ungeløftet”.
Tidligere efterskole- eller højskoleelev
Har du gået på Askov før? Kom hjem igen.
Forventet prisjustering: -10-15% på hele opholdet.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk, hvor du fortæller, hvilken årgang du har gået på.
Kommunal støtte
Nogle kommuner yder støtte til højskoleophold. Dette er typisk en del af en tidlig indsats, for at forhindre den unge i at ende på kontanthjælp.
Forventet prisjustering: Helt eller delvis betaling af højskoleophold.
Proces: Kontakt din kommune og hør om dine muligheder.
Hjemmeboende
Der kan være mange årsager til, at man har brug for at bo hjemme under sit højskoleophold. Hvis du har behov for det, imødekommer vi naturligvis det med en rabat.
Forventet prisjustering: -20% rabat på hele opholdet.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk, hvor du fortæller, at du har brug for at bo hjemme under dit højskoleophold.
Individuel vurdering
Har du fx helbredsmæssige, økonomiske eller sociale udfordringer, og vil det være godt for dig at komme på højskole? Så kan vores forstander Rikke foretage en individuel vurdering.
Forventet prisjustering: Maks -500 kr. pr. uge.
Proces: Tilmeld dig. Skriv en mail til vores højskolesekretær Pernille på pc@askov-hojskole.dk, hvor du skriver, at du har brug for en individuel vurdering. Herefter skal du have en samtale med vores forstander Rikke, som vurderer, om du kan modtage økonomisk støtte.
Pernille Lund Christensen
Spørgsmål og svar
Hvad koster det at gå på højskole?
Der er en fast ugepris på hvert af vores højskoleophold. Den er pris er inklusiv alt, der foregår i hverdagene. Dvs. kost, logi, rejser, ekskursioner, højskoleaftener og materialer. Hvis du vil vide, hvad dit højskoleophold kommer til at koste, kan du gange ugeprisen med det antal uger, du vælger.
Vi mener i udgangspunktet ikke, at økonomi skal spænde ben for et højskoleophold. Derfor har vi en række økonomiske håndsrækninger, som vi kan gøre brug af, hvis det er det rigtige for dig. Du kan se dine muligheder her.