24. august 2025 - 30. august 2025

Bridge på Askov

Hjem / Ugekursus / Bridge på Askov

Er du vild med bridge? Fordyb dig i spillet sammen med andre bridgeinteresserede og bliv en endnu bedre bridgespiller, når nogle af landets dygtigste instruktører underviser på kurset ”Bridge på Askov”. På programmet er både undervisning, spil og kulturelle højskoleaktiviteter.

Du får fx undervisning i:

  • det naturlige grundsystem. Er meldingen krav, eller må jeg sige pas?
  • indmeldinger og oplysningsdoblinger.
  • når modparten blander sig.
  • modspil.
  • spilføring i sans og farve.

En blanding af praksis og teori

Bridge læres bedst med kortene i hånden – men du får også en teoretisk gennemgang af emnerne. Vi øver os med lagte spil inden for de enkelte emner. Undervisningen tager hensyn til dine erfaringer og faktiske færdigheder. Det er en fordel, hvis du har gået til undervisning eller spillet i klub, så du kender grundreglerne.

En højskoleoplevelse

Selvom du nørder i bridgespil, skal du ikke snydes for højskoleoplevelsen. I løbet af ugen er der fællessang, foredrag og ture i området, så du får også masser af kulturelle oplevelser.

Undervisere

Du får undervisning af nogle af landets bedste bridgeeksperter:

  • Jacob Røn: Landsholdsspiller og tidligere landstræner. Forfatter til flere bøger om Bridge
  • H.C. Nielsen: Professionel bridgeinstruktør og landsholdsspiller. Vandt OL bronze i 2016 og VM i 2019.
  • Ved flere end 36 deltagere tilknyttes Susanne Bonde kurset som ekstra instruktør.

Kursusleder

Kristian la Cour

Jeg er uddannet musikpædagog og oboist og har været på Askov siden 1986. Du møder mig som kursusleder og ved flygelet, hvor jeg spiller hver gang der skal synges. Musikken følger mig også, når jeg har fri: Jeg komponerer sange og salmer og optræder som visesanger. Oboen har til gengæld fået fri på ubestemt tid. Den ligger i mit klædeskab og har gjort det i mange år. Jeg deler i øvrigt klædeskab (og hus) med min kone Elisabeth. Sammen nyder vi den landlige idyl – og nyder mindst lige så meget, når børn og børnebørn kommer hjem og sætter lidt mere liv i huset.

kc@askov-hojskole.dk

Tilmelding

Bridge på Askov

Startdato24. august 2025

Slutdato30. august 2025

Pris fra5.850 kr.

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Måske kunne du også være interesseret i: