Der er lagt op til en intens uge med den inspirerende duo: Korlederne Birgit Nielsen og Erik Bjørn Lund.
Koret udfordres i både det rytmiske og det klassiske repertoire.
Gennem ugen vil vi løbende arbejde med stemmedannelse, intonation, præcision og musikalsk udtryk. Nodekendskab og korrutine er gode forudsætninger, men ikke et krav, så længe du har lyst til at synge i kor. Kirsten Busk har morgensamlinger, højskolesangbogscafe og ‘Scenen er din’.
Ugen afsluttes med koncert i Askov Kirke.
Mere info følger….

Kristian la Cour
Kristian la Cour er konservatorieuddannet og har været ansat på Askov Højskole i mere end 35 år. Det er altid ham, der akkompagnerer fællessangen til morgensamlinger, foredrag og andre arrangementer på højskolen – ikke mindst fællessangsaftenerne ‘Syng i den blå’. Derudover er han kursusleder på en lang række af højskolens korte kurser. I fritiden optræder Kristian som visesanger og er desuden komponist. Han har bidraget med musik til en række sange i bl.a. Højskolesangbogen, DGI-Sangbogen, “100 Salmer”, “Kirkesangbogen” og Sangbogen 2,3 og 4.