På Askov Højskoles mangeårige kursus ‘Kunst – Litteratur – Historie’ kan du altid være sikker på at møde en perlerække af aktuelle og interessante foredragsholdere og kunstnere, hvad enten det er forfattere, musikere, billedkunstnere eller andre udøvende. Kurset giver dig indblik i brydninger og tendenser inden for kunst, litteratur og historie.
Midt på ugen tager vi på en heldagsudflugt – og får dejlig kaffe og kage på turen.
På højskolen får du naturligvis også alt det, der hører et ugekursus til af fællessang, fortællinger og godt fællesskab.
På kurset i oktober kan du blandt andet møde:
- Politikens chefredaktør Christian Jensen, der fortæller om sin bog ‘Til sidst kommer det frem’
- Skuespiller og fortæller Vigga Bro, der holder foredrag med titlen: Historier har ingen hudfarve
- Flemming Splidsboel, der er seniorforsker i russiske og postsovjetiske forhold ved Diis – han taler om ‘Desinformation – fra internettrolde til chatbotter
- Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som fortæller om sin roman ‘Ræveår’
- Journalist, nyhedsvært på TV-avisen og forfatter Erkan Özden, der fortæller om ‘Min danmarkshistorie’
- Musikerne Thomas Fonnesbæk og Enrico Pieranunzi
- Højskolemand og foredragsholder Niels Ole Frederiksen, der fortæller om ‘Genforeningskongen Christian den 10’
Kursusledere
Lillian Hjorth-Westh