Gennem inspirerende foredrag, koncerter og udflugter får du på dette kursus indblik i brydninger og tendenser inden for kunst, litteratur og historie.
Du vil møde interessante foredragsholdere, vi tager på heldagsudflugt, synger sammen, snakker, hygger og alt det, der hører til at være på højskole. Se frem til gode samtaler, møder med nye mennesker og dejlige måltider.
Dagsrytmen på kurset er, at der lige efter morgenmaden er morgensamling – det er en halv time med sang og fortælling – og derefter får du et formiddagsforedrag. I middagsstunden er der pause, inden du igen forkæles med et foredrag om eftermiddagen, og om aftenen kan du opleve en koncert, deltage i fællessang eller høre endnu et interessant foredrag.
Midt på ugen, om onsdagen, drager vi på heldagsudflugt.
På forårskurset i 2027 kan du blandt andet møde:
Fortæller Lillian Hjorth-Westh: Om Tove Ditlevsen.
Forfatter Jesper Wung-Sung: Fortæller om sin nyeste romans, Sandøs rose.
Hjertets Veje – en musikalsk oplevelse med fokus på kunst, følelser og socialt ansvar. Sange fra Edvard Grieg til Alberte Winding,
Fhv. højskolelærer og højskoleforstander Aage Augustinus: Virkeligheden er til – et foredrag om Tage Skou-Hansen.
Mogens Lykketoft: International politik generelt.
Cand. teol. Anette Jensen: Lyset og livsglæden på trods – færøsk kunst og kultur.
Journalist og forfatter Leif Davidsen: Requiem for Rusland.
Foredrag med Peter Borberg: Chaplin og vores tid – et møde med film, humor og menneskelighed.
Fortæller Lillian Hjorth-Westh: Michael Ancher.
Syng i Den Blå – fællessang med Kristian la Cour.
Kristian la Cour