08. september 2024 - 14. september 2024

Sundhedens biologi – med Anette Sams

Hjem / Ugekursus / Sundhedens biologi - med Anette Sams

Velkommen på et kursus med fokus på det sunde liv og en vej ud af fx diabetes 2 og andre skavanker gennem biologisk viden – og et kursus med højskolens kerneværdier om dannelse og livsoplysning i centrum. Deltag i en uge med viden, debat og foredrag om vores sunde kost og liv.

OBS: SIDSTE ØJEBLIK-TILBUD: Fra 29. august giver vi 500 kr. i rabat på kurset. Rabatten bliver fratrukket den pris, du ser på tilmeldingsblanketten. Tilbuddet gælder frem til 5. september, der er sidste frist for tilmelding.

Krop og kost – for individet og samfundet

For sjette gang afholdes kurset – og denne gang på historiske Askov Højskole i samarbejde med Anette Sams og Jens Horstmann. Vi vil dykke ned i videnskab om krop og kost og diskutere, hvad det betyder for os som individer – og for os som samfund. Det er altså både et kursus, der gerne vil lære kursisterne at slippe ud af diabetes 2, overvægt og andre moderne sygdomstilstande og et kursus, der løfter emnet om din og vores sundhed op til refleksion og debat.

Kurset er arrangeret i nært samarbejde med Ph.d., forsker og forfatter Anette Sams, som er én af Danmarks mest respekterede og benyttede eksperter om sammenhængen mellem sundhed, sukker og madens biologi. Hendes mål er, at det ikke må blive en selvopfyldende profeti, at 10 procent af os danskere om få år har diabetes 2. Simpelthen fordi vi glemmer at fokusere på alle de muligheder, der findes for at undgå diabetes 2 og for at slippe af med sygdomsdiagnosen igen.

Fremfor at tale om danskerens manglende evner og vilje til at ”gøre hvad sundhedssystemet siger”, er tiden inde til at tale sundhedsmulighederne i rigtig viden og rigtig mad op! Uden at tale danskerne ned, vel at mærke, for det er der absolut ingen grund til! Men vi må simpelthen ikke lade sundheden og det gode liv ligge og grine af os, fordi vi misforstår sukker og derfor anbefaler alle mennesker at spise efter samme retningslinjer som unge, der stadig skal vokse! På kurset vil vi med Anette Sams i spidsen fokusere på den biologiske logik og den viden, som alle kan lære at anvende.

Fordi sundhed er mere end din og min, er kurset også tilrettelagt med debat og foredrag om vores fælles sundhed – hvad skal vi som samfund stille op med sygdomme, hvilke bør vi prioritere, hvordan er vores tilgang til det at være patient, og kan vi forestille os et mere værdigt og moderne sundhedsvæsen?

Kurset byder på masser af debat om folkesundhed, individuel sundhed, sundhedsuddannelse og -dannelse; vi skal debattere system og menneske, sundhed og behandling, og hvordan vi skal balancere hensynet til de syge og svagelige og hensynet til privatliv, foreningsliv og civilsamfund?

Kurset er bygget op omkring foredrag og workshops, så alle kommer til at lære helt konkrete færdigheder. Desuden er der masser af sjov motion, masser af højskolesang, udflugt i den gode sensommer og fremragende mad, hvor alle har mulighed for at vælge at være kompromisløs sukkerfri i kursusperioden.

Tilmelding

Sundhedens biologi – med Anette Sams

Startdato08. september 2024

Slutdato14. september 2024

Pris fra5.350

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Måske kunne du også være interesseret i: