Kom på højskole med EGU
Erhvervsgrunduddannelse på højskole

Tag på højskole som en del af din EGU
Som elev på erhvervsgrunduddannelsen (egu) har du mulighed for at kombinere din uddannelse med et ophold på Askov Højskole. Et højskoleophold kan være en værdifuld del af din EGU og bidrage til både din faglige, sociale og personlige udvikling, så du kan nå dine uddannelsesmål.
Under dit ophold på Askov Højskole vil du deltage i skolens almindelige undervisning sammen med de øvrige højskoleelever. Du vil også få vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder, som kan hjælpe dig med at træffe de rigtige valg for din fremtid. På nogle højskoler, herunder Askov Højskole, har du mulighed for at komme i virksomhedsafklarende praktik og følge undervisning på en erhvervsskole samtidig med, at du er på højskole.
Der er indgået en permanent aftale om, at dine udgifter til egenbetaling for højskoleopholdet bliver dækket af en pulje administreret af UVM. Det betyder, at du ikke selv skal betale for dit ophold, men du skal være opmærksom på, at der ikke kan søges midler til materialer og studieture.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Askov Højskole og støtte dig i din udvikling og uddannelsesrejse!
Kunne du tænke dig en rundvisning?
Kom og besøg os på Askov – vi betaler transporten. Du bliver vist rundt af underviseren på linjefaget, møder nogle af vores nuværende elever. og mærker Askov-følelsen helt nede i maven. Du kommer også til at se, hvor du kan bo og få en fornemmelse af, hvad højskolelivet er.
Book en rundvisning →Kontakt Pernille og bliv klogere på dine muligheder
Vores højskolesekretær Pernille er altid klar til at høre fra dig. Pernille lytter gerne til både tanker og tvivl omkring det at starte på højskole – og hvilken højskole, du så skal vælge. Ring eller SMS til Pernille på 61200890, så vil hun gøre sit bedste for at hjælpe dig på vej.
Eller brug kontaktformularen her →Spørgsmål og svar
Bor man sammen med en roomie på højskolen?
Du vælger selv, om du vil bo alene eller sammen med en anden. De fleste elever bor sammen to og to på højskolen, og for mange af vores elever er det en del af oplevelsen ved at gå på højskole, at de prøver at bo sammen med en anden.
Hvad koster det at gå på højskole?
Der er en fast ugepris på alle vores højskoleophold. Prisen er inklusiv alt, der foregår i hverdagene. Dvs. kost, logi, rejser, ekskursioner, højskoleaftener og materialer. Hvis du vil vide, hvad dit højskoleophold kommer til at koste, kan du gange ugeprisen med det antal uger, du vælger.
Vi mener i udgangspunktet ikke, at økonomi skal spænde ben for et højskoleophold. Derfor har vi en række økonomiske håndsrækninger, som vi kan gøre brug af, hvis det er det rigtige for dig. Du kan se dine muligheder her.