Foredrag med fhv. højskolelærer og højskoleforstander Jens Horstmann: Trængsel og alarm. Og Grundtvig.
Stress er en folkesygdom. Det er mistrivsel også. Både blandt voksne og unge eksploderer sygemeldingerne med rod i stress, angst, depression og alt mulig andet.
Hvorfor sker det? Hvorfor sker det lige nu? Har vores verden ændret sig så meget, eller er unge og voksne nu om dage bare mere pivede og følsomme end før i tiden?
Hvad ville Grundtvig egentlig sige om vores arbejdsliv og hvorfor skynder vi os så meget?
Et foredrag med en grundtvigiansk forklaring på det moderne arbejdsliv. Det er sjovere end det lyder.