20. september 2026 - 26. september 2026

Arkæologi – Danmarks historier under mulden

Hjem / Ugekursus / Arkæologi - Danmarks historier under mulden

Kom på kursus og bliv klogere på alle de historier, der gemmer jeg under jordoverfladen i vores land. Kurset er arrangeret i samarbejde med de dygtige arkæologer fra Museet Sønderskov. Vi tager ud i landskaberne, hører foredrag og går på opdagelse i arkæologiens verden, hvor fortidsminderne ligger synligt og usynligt i landskabet.

Mød blandt andre:
Arkæolog cand.mag. Lars Grundvad, der tager os med på runestenstur og fortæller om rigets dannelse baseret på runesten, gravmonumenter og arkæologi. Vi hører foredrag om Fæstedskatten – Danmarks største vikingeguldskat. Vi skal have jord under neglene og ud for at besøge en udgravning. Her får vi mulighed for at prøve egne evner som arkæolog.

Arkæolog mag.art. Martin Egelund Poulsen, som holder foredrag om Danmarks første storhedstid – bronzealderen. Han tager os med ud i de åbne landskaber, hvor vi lærer om gravhøjene og deres samtid.

Da det er efterår, tager vi også et smut ud til Vadehavet, hvor vi møder en biolog fra Vadehavscenteret, der fortæller os om fuglelivet på vaden. Vi håber på, at dagen slutter af med at se ‘Sort sol’.

Vi er også i kyndige hænder, når vi sammen med oldtidskeramiker Anne-Mette Tange Veien bliver hjulpet på vej til at lave en kop. Her afprøver vi nogle af de teknikker, som man brugte før i tiden.

På højskolen har vi morgensamlinger, fællessang og alt de,t der hører med til at være på højskole.

Kursusledere

Lene Kersting

Lene Kersting er uddannet keramiker og har i mange år været ansat på Askov Højskole som underviser i keramik, tegning og maling. Samtidig er hun kursusleder på en række ugekurser.
lk@askov-hojskole.dk

Tilmelding

Arkæologi – Danmarks historier under mulden

Startdato20. september 2026

Slutdato26. september 2026

Pris fra5.950

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Måske kunne du også være interesseret i: