09. februar 2025 - 15. februar 2025

Brugt er smukt

Hjem / Ugekursus / Brugt er smukt

Brug vinterferien på at samles med andre kreative sjæle om skaberglæden og muligheden for at give genbrugsmaterialer nyt liv.

På “Brugt er smukt” sætter vi fokus på det at genbruge ressourcer, som ellers risikerer at gå til spilde. Og her er ikke tale om at genbruge ressourcer via affaldssortering – her genbruger vi ressourcerne på en måde, så de får nyt liv med udgangspunkt i deres oprindelige form. Du får fx inspiration til, hvordan brugt tøj, gamle duge, sengetøj, garnrester og andet aflagt materiale kan få nyt liv som lækkert tøj og brugbare ting til din bolig.

Vi har fundet fire kreative sjæle, som i en hel uge vil bidrage med inspiration til, hvordan du kan genbruge tekstil, garn og papir. Derfor skal du ved tilmelding til kurset vælge mellem et af tre værksteder: ‘Pimp din sweater’, ‘Papirlamper’ og ‘Sy til dig selv og hverdagen af genbrug’. For alle tre værksteder gælder, at du får vejledning og inspiration til at arbejde med genbrugsmaterialer og skabe noget nyt, som du kan bruge i din hverdag.

I løbet af kursusugen bruger du fire dage på dit værksted. Derudover har vi planlagt en heldagsudflugt, som bl.a. går til Skatkammeret i Kolding. På højskolen får du selvfølgelig også foredrag, sangaften, morgensamlinger og en hel masse hygge og godt samvær.

Der er et begrænset antal pladser på alle værksteder, som sælges efter “først-til-mølle”-princip.

Kort om sy-værkstedet

Få inspiration til at genbruge tekstiler. Der ligger skatte gemt i tørklæder, skjorter, sengelinned, duge og i genbrugsbutikkerne. Eller hvad med et nyt forklæde af et lækkert skind fra møbelafdelingen? Der vil være materialer at bruge i sy-værkstedet, men du må også gerne tage dine egne tekstiler med.

Højskolen har symaskiner, som du kan bruge, og du er naturligvis også velkommen til at tage din egen med. Du kan deltage, både hvis du er vant til at sy, og hvis du ikke har syet før, bare du har lyst til at kaste dig ud i det.

Underviser Lea Maaløe-Jørgensen er til daglig efterskolelærer, og elsker at finde tøj og andet i genbrugsbutikkerne, som hun kan sy til nyt tøj, tasker, tæpper osv.

Kort om ‘pimp din sweater’-værkstedet

Her vil du lære forskellige dekorative teknikker, som kan bruges, når du får lyst til at friske en helt almindelig, kedelig og måske ensfarvet sweater op. Du lærer at tilføje dit eget personlige præg med farver og fine figurer og give din sweater det friske pift, som gør, at du beholder den lidt længere. Vi kommer blandt andet til at arbejde med vævning og hækling – begge teknikker, som skal udføres på strik.

Underviser: Stine Hoelgaard, der er uddannet strikke- og hækledesigner fra Hellerup Håndarbejdsseminarium

Kort om lampe-værkstedet

Fold, snit og bind en smuk lampe af papir, naturgrene og snor. Du lærer en lang række toldeteknikker, som kan bruges til at arbejde med i papir og tekstil. Vi kombinerer de foldede former med grenens organiske krumninger. Grenene finder vi i skoven tæt ved, vi afbarker dem og vikler – binder dem sammen.

Underviserne er designer Laura Baruël.

Kursusledere

Lene Kersting

Lene er højskolens kreative sjæl. Hun underviser i keramik, tegning, maleri og glas på højskolens lange ophold og er kursusleder på de korte kurser, der har kreativitet som omdrejningspunkt. Lene er uddannet keramisk designer fra Designskolen Kolding og er selvstændig keramiker ved siden af undervisningen på Askov Højskole. Løber du tør for ideer eller går klappen ned, så skal du sige det til Lene. Hendes positive sind og krøllede hjerne har altid et godt input.
lk@askov-hojskole.dk

Rikke Holm

Rikke har siden 2018 været forstander på Askov Højskole. Noget af det vigtigste for Rikke er, at Askov Højskole skal være et sted, hvor alle aldersgrupper kan lade sig inspirere af dygtige lærere og formidlere, og med plads til fordybelse og forundring. Rikke er bidt af en gal strikkepind. Tilmeld dig strikke-værkstedet og du vil se, Rikke komme listende med sine strikkepinde hver gang muligheden byder sig.
rh@askov-hojskole.dk +45 51 56 55 50

Tilmelding

Brugt er smukt

Startdato09. februar 2025

Slutdato15. februar 2025

Pris fra5.700

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Vi arbejder på det endelige program. Så snart, det er færdigt, kan du se det her.

Måske kunne du også være interesseret i: