15. maj 2022 - 21. maj 2022

Bridge på Askov forår

Hjem / Ugekursus / Bridge på Askov forår

Er du vild med Bridge? Fordyb dig i spillet sammen med andre bridgeinteresserede og bliv en endnu bedre bridgespiller, når nogle af landets dygtigste instruktører underviser på kurset ”Bridge på Askov”. På programmet er både undervisning, spil og kulturelle højskoleaktiviteter.

Du får fx undervisning i:

  • det naturlige grundsystem. Er meldingen krav, eller må jeg sige pas?
  • indmeldinger og oplysningsdoblinger.
  • når modparten blander sig.
  • modspil.
  • spilføring i sans og farve.

Bridge læres bedst med kortene i hånden – men du får også en teoretisk gennemgang af emnerne. Vi øver os med lagte spil inden for de enkelte emner. Undervisningen tager hensyn til dine erfaringer og faktiske færdigheder. Det er en fordel, hvis du har gået
til undervisning eller spillet i klub, så du kender grundreglerne.

Selvom du nørder i bridgespil, skal du ikke snydes for højskoleoplevelsen. I løbet af ugen er der fællessang, foredrag og ture i området, så du får også masser af kulturelle oplevelser.

Du får undervisning af nogle af landets bedste bridgeeksperter: landsholdsspiller og tidligere landstræner Jacob Røn, som også er forfatter til flere bøger om Bridge, elite- og landsholdsspiller Knut Blakset, som senest har deltaget i EM i 2016 og den professionelle bridgeinstruktør
og landsholdsspiller H.C. Nielsen, som vandt OL bronze i 2016 og VM i 2019.

Undervisere
H.C. Nielsen, Jacob Røn og Knut Blakset

Kursus leder:

Kristian la Cour

Jeg er uddannet musikpædagog og oboist og har været på Askov siden 1986. Du møder mig som kursusleder og ved flygelet, hvor jeg spiller hver gang der skal synges. Musikken følger mig også, når jeg har fri: Jeg komponerer sange og salmer og optræder som visesanger. Oboen har til gengæld fået fri på ubestemt tid. Den ligger i mit klædeskab og har gjort det i mange år. Jeg deler i øvrigt klædeskab (og hus) med min kone Elisabeth. Sammen nyder vi den landlige idyl – og nyder mindst lige så meget, når børn og børnebørn kommer hjem og sætter lidt mere liv i huset.

kc@askov-hojskole.dk

Tilmelding

Bridge på Askov forår

Startdato15. maj 2022

Slutdato21. maj 2022

Pris fra5.150 kr.

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Måske kunne du også være interesseret i: