Brug vinterferien sammen med andre kreative sjæle og lær at forvandle genbrugsmaterialer til nye lækre ting til dig selv og dit hjem.
Forestil dig en uge, hvor gamle tekstiler og garnrester ikke længere betragtes som affald, men som råmaterialer med indbygget sjæl og uudnyttet potentiale. En uge, hvor hænderne arbejder sig varme, mens kreativiteten blomstrer, og hver eneste tråd fortæller en historie om forvandling. Velkommen til Brugt er smukt — et kursus, hvor vi sammen genopdager skønheden i det slidte, resterne og det endnu uudnyttede,
Her handler det ikke om at købe nyt, men om at se nyt i det, vi har. Du kan fordybe dig i to kreative spor – sy til dig selv og hverdagen af gamle tekstiler eller strik med garnrester – og undervejs skabe noget, som er helt dit eget, med vejledning fra passionerede undervisere.
Brugt er smukt er mere end håndværk. Det er en pause fra forbrugets tempo, et fællesskab af nysgerrige hænder og åbne sind, og en hyldest til den bæredygtige skaberglæde. Her får du lov til at bruge dine hænder, lade tankerne finde ro – og opdage, at skønhed ikke ligger i det nye, men i det, der har levet.
Bliv inspireret og lær nyt af dygtige instruktører
Gennem hele ugen giver vores dygtige instruktører inspiration og vejledning til, hvordan du kan genbruge tekstil eller garn.
Ved tilmelding til kurset vælger du mellem et af tre værksteder, som du vil arbejde i ugen igennem:
- Læs mere om værkstedet: Strik af restegarn
- Læs mere om værkstedet: Sy til dig selv og hverdagen af gamle tekstiler
For begge værksteder gælder det, at du får vejledning og inspiration til at arbejde med genbrugsmaterialer og skabe noget nyt, som du kan bruge i din hverdag.

Fire dage i værkstedet – én dag på tur
I løbet af kursusugen bruger du fire dage på dit værksted. Derudover har vi planlagt en heldagsudflugt midt på ugen, hvor vi først besøger Designskolen Kolding, hvor en studerende viser os rundt, og derefter tager vi en tur til byens gamle slot, Koldinghus, hvor vi også får en rundvisning og blandt andet ser slottets spændende Flora Danica-udstilling og Den Kongelige Systue.
På vejen hjem kører vi forbi Skatkammeret. Det rummer blandt andet virksomheders overskudsmaterialer, der kan få nyt liv i hænderne på kreative sjæle – og vi får lov at plukke fra hylderne til vores projekter.
På højskolen får du selvfølgelig også foredrag, sangaften, morgensamlinger og en hel masse hygge og godt samvær.
Der er et begrænset antal pladser på hvert værksted, som sælges efter “først-til-mølle”-princippet.
Kursusledere
Lene Kersting