Malte Tellerup debuterede i 2017 med romanen Markløs, hvor en vandring tværs over Fyn danner baggrund for vidtrækkende refleksioner over natur, landbrug, identitet, familie, seksualitet og tilhørsforhold. Temaerne udspringer af og vikler sig ind i hinanden, fordi Tellerups jordnære og opmærksomme prosa også oplever den forbindelse helt naturlig. Således handler også Hedeselskabet (2020) og Spræng Fabrikken (2023) om utopier, mulige samfund og landbrug, kollektive fællesskaber og, særligt i sidstnævnte, nødvendigheden af at tænke i handling. Altså er der også en etisk interesse i forfatterskabet, tanker om hvordan litteratur og levet liv hænger sammen. Til festivalen og workshoppen vil Malte Tellerup også tale om og læse op fra kommende udgivelser.

Mirian Due dimitterede fra Forfatterskolen i 2015 og har siden udgivet digtsamlinger og salmer, senest Inden vi går ind i livet på jorden (2022). Mirian poesi er kendetegnet ved oplevelsen og længslen efter en kropslig sammenhørighed med jorden og tiden. I Vågent (2020) kommer denne poetik til udtryk i roligt registrerende sprog, der har øje for en slags tegn i landskabet, og hvordan den gravides venten finder en større resonans i f.eks. tidevandets rytmer. I hendes seneste bog er Mirian ligeledes optaget af det daglige livs samklang med naturens rytme. Heri bliver påvirkningen fra salmernes og biblens sprog markant.

Josefine Klougart er kendt for sin poetiske prosa og sit stærke fokus på naturen som spejl for menneskets indre liv. Hendes værker, som En af os sover (2012) og Om mørke (2017), udforsker forholdet mellem naturens cyklusser og menneskelige erfaringer som sorg, tab og kærlighed. Klougart skaber sanselige, lyriske beskrivelser af landskaber, der både forankrer og opløser karakterernes oplevelser. Gennem et fragmentarisk og æstetisk bevidst sprog undersøger hun, hvordan naturen og mennesket er uløseligt forbundet i tidens strøm.

Jens Smærups forfatterskab er nært knyttet til landbruget, landskabet og livet på landet. Hans værker skildrer ofte overgangen fra det traditionelle bondesamfund til det moderne Danmark, med fokus på, hvordan landbrug, mark og eng både danner ramme og metafor for de dybe forandringer, der præger mennesker og samfund.

Jens Smærup har desuden skrevet teksten til Højskolesangbogens nr. 125: “Jeg ejer både mark og eng”. En sang, som absolut har inspireret os til titlen på årets tema.

Anne Mari Borchert er en dansk forfatter, der har markeret sig som en stemme med fokus på det intime, komplekse og ofte sårbare i menneskelivet. Hendes debutroman Lykkelig med M (2022) bærer en tydelig sensibilitet over for, hvordan naturen og dens cykliske karakter kan spejle det menneskelige livs dynamikker – fra vækst og næring til forfald og fornyelse.

Borchert anvender ofte landskaber og naturbeskrivelser som en måde at fremhæve karakterernes følelsesmæssige tilstande. I hendes skrift kan naturen fungere som et symbol på både harmoni og disharmoni, hvor marker, skove og himle bliver rum for refleksion over kærlighed, tab og identitet. Denne tilgang skaber en genklang af klassiske værker som Vergils Georgica, hvor landbruget bliver en metafor for menneskets kamp for at skabe orden og mening i verden.

Andreas Vermehren Holm er forfatter, oversætter og redaktør på forlaget Virkelig; og har udgivet flere værker, herunder Vågen og ingen og Metanoia-trilogien. Hans forfatterskab kredser ofte om temaer som økologi og menneskets forhold til naturen, hvilket afspejles i hans prosadigte Planetariske væsen, der omhandler jordens økokrise.

Til UDSYN kan du opleve Andreas Vermehren Holm i et dybtgående møde med Jens Smærup Sørensen, to litterære stemmer, der deler en fælles interesse for menneskets forhold til natur, tidens gang og samfundets forandringer, men som nærmer sig disse emner fra forskellige generationelle og stilistiske perspektiver.