Verdensmålshøjskole

Askov er UNESCO

Verdensmålsskole

Hjem / Verdensmålshøjskole

Som UNESCO Verdensmålsskole arbejder vi for alles adgang til livslang læring. Desuden har vi naturligvis fokus på bæredygtighed i alt, hvad vi gør.

Askov Højskole er UNESCO Verdensmålsskole og forpligter sig til at inddrage FN’s 17 verdensmål i undervisningen, samværet og hverdagen.

Som højskole har Askov et stort ansvar for at danne eleverne til at tage ansvar i det samfund og den verden, vi lever i. Højskolens primære mål er at undervise i livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og forpligtende medborgerskab er en central del af vores hovedsigte.

Med deltagelsen i sammenslutningen af UNESCO Verdensmålsskoler retter Askov Højskole bl.a. søgelyset på verdensmål nummer fire, som handler om kvalitetsuddannelse.

Det har fokus på at sikre alle lige adgang til uddannelse og lige mulighed for livslang læring, ligesom skolen forpligter sig til at udvikle undervisning, der fremmer bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab.

Find det ophold der passer dig bedst

Se hvilke tidspunkter vi kan tilbyde dig et højskoleophold

Se kommende højskoleophold →

Kunne du tænke dig en rundvisning?

Få en rundvisning, se skolen, snak med vores lærere og mød de nuværende elever.

Book en rundvisning →

Sådan gør vi i hverdagen på Askov Højskole:

  • Der er i undervisningen og samvær med eleverne øget fokus på bæredygtighed, demokratisk ansvar og ressource-besparende forbrug.
  • Højskolen har bronzemærket i økologi, og køkkenet har fokus på bæredygtighed og økologi.
  • Askov Højskole arbejder aktivt med at udnytte energiressourcerne bedre og mere grønt.
  • Skolens har et udvidet affalds- og genanvendelsessystem.

Både højskole og efterskole er verdensmålsskoler. Askov Efterskole var i efteråret 2019 den første efterskole i Danmark, som tilsluttede sig og forpligtede sig på de 17 verdensmål.

“Der har været tid og rum til bare at være. Tid til at lære og turde dvæle ved det enkle.”

Nanna Jørgensen

Elev på Journalistik i foråret 2021

“Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg har taget den rigtige beslutning for mig selv.”

Thomas Appel

Elev på Game Design i foråret og efteråret 2020

Spørgsmål og svar

Bor man sammen med en roomie på højskolen?

Du vælger selv, om du vil bo alene eller sammen med en anden. De fleste elever bor sammen to og to på højskolen, og for mange af vores elever er det en del af oplevelsen ved at gå på højskole, at de prøver at bo sammen med en anden.

Hvad koster det at gå på højskole?

Der er en fast ugepris på hvert af vores højskoleophold. Den er pris er inklusiv alt, der foregår i hverdagene. Dvs. kost, logi, rejser, ekskursioner, højskoleaftener og materialer. Hvis du vil vide, hvad dit højskoleophold kommer til at koste, kan du gange ugeprisen med det antal uger, du vælger.

Vi mener i udgangspunktet ikke, at økonomi skal spænde ben for et højskoleophold. Derfor har vi en række økonomiske håndsrækninger, som vi kan gøre brug af, hvis det er det rigtige for dig. Du kan se dine muligheder her.

Hvilke fag har jeg ud over linjefag?

Ud over dit linjefag vælger du valgfag og deltager i fællesfag sammen med resten af semestret.

Læs mere om højskolen

Det har været det bedste i mit liv

Egentlig havde jeg ikke selv tænkt på at tage på højskole, men en veninde opfordrede mig til det.

I starten var det ret overvældende, og de første to uger ville jeg hjem. Jeg følte mig usikker og overstimuleret. Mine veninder overtalte mig til at give det en chance, og det gjorde jeg. Heldigvis. For at være på højskole har været det bedste i mit liv.

Hvis du overvejer at tage på højskole, så gør det. Spring ud i det. Du får så meget ud af det både fagligt, socialt og personligt. Giv det en chance, det er bedre, end du tror.

Jeg valgte Askov Højskole, fordi jeg gerne ville have journalistik som linjefag, og fordi der er så mange kreative valgfag. Det elsker jeg at fordybe mig i. Alle lærerne er virkelig engagerede – man kan mærke, de brænder for det, de laver.

Hver gang, vi har lavet et journalistisk projekt, fik jeg et adrenalinkick, når jeg var på research og fandt ud af, at min hypotese holdt stik. Jeg er virkelig vild med at formidle og er i gang med at uddanne mig til journalist på Syddanske Universitet.

Camilla Tonnesen, F21, Journalistik

Fællesskabet er der hele tiden

Da jeg kom, var jeg spændt på at møde de andre, men alle var bare søde og imødekommende. Man kunne bare være sig selv og give den gas.

Der sker noget hele tiden. Man kan godt være på værelset for sig selv og slappe af, men du kan også hele tiden være en del af fællesskabet, for der sker noget hele tiden. Og jo mere, du involverer dig, jo mere får du ud af opholdet.

Jeg valgte Askov, fordi der var en litteraturlinje, og det var som om, undervisningen var designet til mig. Det har været så fedt, og jeg føler virkelig, jeg er vokset på bare tre måneder. Undervisningen bliver tilpasset til os, og jeg har bare rykket mig så meget. Det har givet mig mod på at søge ind på Forfatterskolen.

Jeg har fået nye venskaber og har aftalt at flytte sammen med en rigtig god ven fra højskolen.

Noah Steffensen, F21, Litteratur

Det sociale var det allerbedste

Før jeg startede på højskolen, var jeg nervøs for, om højskoleopholdet ville blive en lige så livsforandrende oplevelse, som jeg havde hørt, det skulle være. Den nervøsitet var helt ubegrundet, for det blev en kæmpe oplevelse.

Højskolen gør rigtig meget for fællesskabet og arrangerer mange ting, men du har selv et ansvar for at blive en del af det, for det er i fællesskabet, du får den store oplevelse.

Askov Højskole er fed, fordi den har så meget historie. Når jeg nævner Askov for andre, er der altid én, der har en relation til skolen. Jeg elsker at være steder, hvor der er en historie, jeg kan blive en del af.

Det allerbedste ved højskoleopholdet var det sociale. At være sammen med andre hele tiden er meget intenst, men jeg er blevet mere udadvendt. Vi griner rigtig meget og laver mærkelige og fjollede ting – alt det, ungdomslivet er og skal være.

Jeg har fået mange nye venner, og fællesskabet med dem fortsætter efter højskolen.

Sofia Maria Madsen, F21, Journalistik