02. november 2025 - 08. november 2025

Kreativ på Askov

Hjem / Ugekursus / Kreativ på Askov

Broderi – Patchwork – Strik – Akvarel

Fordyb dig i det kreative i en hel uge, hvor du både bliver inspireret af andre kreative sjæle og dygtige instruktører og lærer nye teknikker. På kurset kan du vælge mellem fire forskellige linjer:

  • Patchwork
  • Broderi
  • Strik
  • Akvarel

Fælles for alle 4 linjer:

I løbet af ugen er der masser af tid i værkstederne, hvor du kan fordybe dig i den linje, du har valgt, og derudover er der også en række fælles aktiviteter for de fire linjer. Du får mulighed for at få rørt kroppen, og der er foredrag, fællessang og alt det, der hører til på en højskole.

Vi skal også på udflugter for at hente nye indtryk til det kreative arbejde.

Undervisere:

  • Karina Sloth Hansen – patchwork. Karina Sloth repræsenterer både det traditionelle og det mere moderne indenfor patchwork.​ Hun har syet patchwork i over 31 år og har undervist i hele landet de seneste 16 år. Karina Sloth er selvlært, men har taget kurser hos mange forskellige undervisere og designere.​ Desuden syr hun modeller og designer både til blade og butikker.
  • Jena Kofoed – strik. Jena Kofoed arbejder hovedsageligt med strik og hækling, hvor også processen fra skitse til produkt er fascinerende og meget inspirerende. Arbejder freelance af design i strik og hæklede modeller til Det Kgl. Teater, film samt ugeblade. Beklædningsformgiver og freelance strikdesigner fra Hellerup Tekstil Akademi. Arbejder med design til strik og hækling med salg af opskrifter.
  • Karen Marie Dehn – broderi. Med inspiration og teknikker fra Karen Marie Dehns bog​ ‘BRODERI på tværs af generationer’ lapper og dekorerer vi beklædning og andet med de frie sting.​ Workshoppen henvender sig både til begyndere og øvede – til alle, der søger ny inspiration og til dig, der gerne vil have fingrene i Karen Marie Dehns broderiunivers i selskab med andre tekstil-elskende.
  • Pia Brix Thomsen – akvarel. Pia Brix Thomsen er uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet i Odense 1993 og hendes primære metier er maleri på lærred. ​De sidste 10 år har hun også arbejdet intenst med akvarel, da akvarellen er en brillant medspiller, når man gerne vil arbejde med at formidle lys. ​Hun underviser både med den klassiske teknik og den mere legende.

Kursusleder

Lene Kersting

Lene Kersting er højskolens underviser i keramik, tegning, maleri og glas. Desuden er hun kursusleder på en række korte kurser. Lene er uddannet keramisk designer fra Designskolen Kolding. I en periode har hun studeret på Icelandic college of art and crafts. Siden har hun arbejdet på LEGO og er i dag selvstændig keramiker ved siden af undervisningen. Ud over Askov Højskole underviser Lene på Vejen billedskole/kunstmuseum og Billedskolen Nicolai i Kolding.

lk@askov-hojskole.dk

Tilmelding

Kreativ på Askov

Startdato02. november 2025

Slutdato08. november 2025

Pris fra5.700 kr.

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Vi arbejder på programmet. Så snart, det er færdigt, kan du se det her.

Måske kunne du også være interesseret i: