Fem dages overflødighedshorn af alt det gode, et højskolekursus kan byde på.
Midsommer i Askov er en uge med spændende foredrag om inspirerende og aktuelle emner inden for kunst, historie og samfund; udflugt ud i den danske sommer, studiekredse, hvor du selv kan komme på banen, masser af fællessang, fællesskab, hygge, god mad og alt, hvad der hører højskole til.
Blandt det, du kan opleve på kurset i juni 2026 er:
- Foredrag med journalist og forfatter Matilde Kimer, der både fortæller om sine møder med skæbner i Ukraine-krigen og sin egen kamp mod kræftsygdom
- Foredrag med musiker og sangskriver Anne Dorte Michelsen, der med afsæt i sin erindringsbog ‘Synger du stadig?’ fortæller om mod, musik og meninger
- Foredrag med skuespiller Tommy Kenter, der tager et ærligt kig på sit liv på og uden for scenen
- Heldagsudflugt til den specielle vadehavsø Mandø, der kun har knap 30 fastboende
- Koncert med de dygtige musikere i familieforetagendet 5xVuust, der fortolker sange af vores store danske kunstner Sebastian
- Workshops, hvor du kan vælge mellem forskellige aktiviteter – fra sang til debat, blomster, fortælling, gåtur og it-sikkerhed
Kursusledere
Mona Østerlund