Sy tøj og ting af gamle tekstiler

Tag en uge på højskole og få inspiration til at genbruge aflagte tekstiler

Hjem / Brugt er smukt – Sy tøj og ting af gamle tekstiler

Genbrugsbutikkerne bugner med aflagte tørklæder, skjorter, duge og andre flotte tekstiler, som enten ikke længere passer til den oprindelige ejers behov eller moden. Måske har du også selv en masse guld i gemmerne. Derfor kan du nu tage på højskole i vinterferien og lære, hvordan du kan sy de aflagte tekstiler om til fx en flot jakke, en praktisk taske eller et gedigent forklæde.

Ser du også potentialet i aflagte tekstiler? Tørklæder, skjorter, sengelinned og duge er skatte, der bare venter på at blive genbrugt. Eller hvad med et nyt forklæde af et lækkert skind fra møbelafdelingen? Der vil være materialer at bruge i sy-værkstedet, men du må også gerne tage dine egne tekstiler med.
Vi er mange, der er blevet forført af de flotte tekstiler og lige så mange, som ikke ved, hvad vi kan stille op med dem. Det ved Lea Maaløe-Jørgensen. Hun er en passioneret genbrugshaj, der har blik for at skabe genbrugsguld, og hun er instruktør på syværkstedet. I en hel uge tager Lea dig under sine kyndige vinger, hvor hun inspirerer og vejleder dig i, hvordan du kan arbejde med genbrugstekstiler.

Tag gamle duge med – eller find stof på højskolen

Lea sørger naturligvis for, at der er masser af tekstiler at vælge mellem til lige præcis dit projekt. Vil du gerne være sikker på, at der er en bestemt farve, et bestemt mønster eller en særlig overflade, er du mere end velkommen til selv at medbringe tekstiler. Det kan også være, at du fx har et arvestykke derhjemme, som til stor ærgrelse samler støv i skabet. Tag det med; du får her en unik mulighed for at forvandle det til noget, du faktisk får brugt.

En del af kurset “Brugt er smukt”

På “Brugt er smukt” samles vi om skaberglæden og muligheden for at give genbrugsmaterialer nyt liv. På kurset kan du vælge mellem tre værksteder: Sy til dig selv og hverdagen af genbrug, Pimp din sweater og Papirlamper.

Læs mere om kurset →
Besøg hos Skatkammeret i Kolding i 2023.

En hel uge med kreative værksteder og kulturelle oplevelser

Værkstedet “Sy til dig selv og hverdagen af genbrug” er en del af kurset Brugt er smukt. Et kursus, som sætter fokus på det at genbruge ressourcer, som ellers risikerer at gå til spilde. Og her er ikke tale om at genbruge ressourcer via affaldssortering – her genbruger vi ressourcerne på en måde, så de får nyt liv.

Vi har fundet fire kreative sjæle, som i en hel uge vil bidrage med inspiration til, hvordan du kan genbruge tekstil, garn eller papir. Derfor skal du ved tilmelding til kurset vælge mellem et af de værksteder.

I løbet af kursusugen bruger du fire dage på dit værksted. Derudover har vi planlagt en heldagsudflugt, som bl.a. går til Vrads, , hvor vi besøger Bjørnkilde og går på opdagelse i landsbyens bæredygtige projekter, virksomheder og fællesskaber.
Vi skal også forbi Skatkammeret, et genbrugsunivers i Kolding, hvor vi kan samle materiale ind til de kreative processer hjemme på højskolen.

Bliv en del af højskolelivet

Når du tager på højskole bliver du en del af højskolelivet. Dvs. du følger den dagsrytme, som allerede eksisterer på stedet. På Askov Højskole betyder det, at du skal deltage i morgensamlinger, undervisning, måltider, udflugter, aftenaktiviteter og selvfølgelig fællessang. Får du brug for at trække dig tilbage på værelset, så er der også plads til det.

Lige præcis på Brugt er smukt kan du bl.a. se frem til Foredrag og kontrabas, hvor vi kan strikke i takt til Alberts musikalske strikkefortællinger. Albert Reinholdt har spillet med store navne som trommeslageren Ed Thigpen, saxofonisten Bob Mintzer og bassisten Hugo Rasmussen.
Albert har studeret på Cuba og rejst, turneret og indspillet i Brasilien, Italien, Spanien, Baltikum og selvfølgelig Danmark. Han vil tale om kunsten at elske sig selv, at bære sine fejl og om at strikke på Cubas
danseklubber.

Mandag d. 10. februar holder Albert Reinholdt strikke-foredraget “Alberts musikalske strikkefortællinger”.

Dine kursusledere

Lene Kersting

Lene er højskolens kreative sjæl. Hun underviser i keramik, tegning, maleri og glas på højskolens lange ophold og er kursusleder på de korte kurser, der har kreativitet som omdrejningspunkt.Lene er uddannet keramisk designer fra Designskolen Kolding og er selvstændig keramiker ved siden af undervisningen på Askov Højskole.Løber du tør for ideer eller går klappen ned, så skal du sige det til Lene. Hendes positive sind og krøllede hjerne har altid et godt input.
lk@askov-hojskole.dk

Rikke Holm

Rikke har siden 2018 været forstander på Askov Højskole. Noget af det vigtigste for Rikke er, at Askov Højskole skal være et sted, hvor alle aldersgrupper kan lade sig inspirere af dygtige lærere og formidlere, og med plads til fordybelse og forundring.Rikke er bidt af en gal strikkepind. Tilmeld dig strikke-værkstedet og du vil se, Rikke komme listende med sine strikkepinde hver gang muligheden byder sig.
rh@askov-hojskole.dk +45 51 56 55 50