06. maj 2025 - 16. maj 2025

Rejsekursus: Berlin – historie og musik

Hjem / Ugekursus / Rejsekursus: Berlin - historie og musik

Højskolekursus og storbyrejse i ét. En uge på Askov Højskole og en uge i Berlin – med en perlerække af koncerter, foredrag og seværdigheder.

Kurset begynder med fem dage på Askov Højskole, hvor du bl.a. bliver præsenteret for en lang række spændende foredrag og musik. Derefter rejser vi i egen bus til Berlin, hvor vi har fem overnatninger på det centralt beliggende hotel Park Inn by Radisson på Alexanderplatz. I Berlin har vi sikret os rigtig gode billetter til Deutsche Oper, hvor vi skal høre Verdis gennembrudsopera Nabucco med det berømte Fangernes Kor. Før operaen får vi serveret en lækker anretning i operahusets restaurant, og vi skal desuden på en spændende rundvisning bag scenen i det store operahus.

Vi skal også i byens ikoniske koncertsal og høre Mahlers 9. symfoni med selveste Berliner Philharmoniker og deres chefdirigent Kirill Petrenko.

Vi skal selvfølgelig se alle byens mest berømte seværdigheder som Brandenburger Tor, de historiske bygninger langs Unter den Linden, Gendarmenmarkt, Checkpoint Charlie og mange flere. Vi får adgang til Rigsdagsbygningen, hvor vi nyder en skøn treretters frokost i restauranten Käfer på Rigsdagens tagterrasse. Endelig besøger vi Potsdam, hvor vi skal se Frederik den Stores berømte rokokoslot Sanssouci.

I Askov oplever du:

  • Foredrag om Berlins historie ved Christian Friis
  • Foredrag ved forfatter og musikformidler Henrik Engelbrecht om Verdis opera ‘Nabucco’
  • Koncert med sopran Anna Carina Sundstedt og pianist Julia Tabakova – danske sange, lieder, operaarier og operettetoner
  • Foredrag med Henrik Engelbrecht om Mahlers 9. symfoni som optakt til koncert i Berlin med Berliner Philharmonikerne
  • Foredrag med Moritz Schramm: ‘Barn af en topnazist – en personlig beretning om den tyske efterkrigshistorie’
  • Foredrag med journalist og Tysklands-ekspert Aase Lerche: ‘Murens fald – frihedens dobbeltansigt’
  • Visekoncert med Kristian la Cour
  • Besøg på Vejen Kunstmuseum med skulpturer af Niels Hansen-Jacobsen, keramiksamling og meget mere

    I Berlin oplever du:
  • Byrundtur, hvor vi ser de berømte steder som Alexanderplatz, Berliner Dom, Under den Linden og Brandenburger Tor
  • Frokost på toppen af Rigsdagen med udsigt over byen
  • Sightseeing med vores egen bus i Berlin
  • Rundvisning i Deutscher Oper
  • Besøg i Potsdam med Sans Souci med mere
  • Middag i Restaurant Deutsche Oper
  • Operaen Nabucco på Deutsche Oper
  • Koncert i Berliner Philharmonie: Mahlers 9. symfoni med Berliner Philharmonikerne
  • Desuden tid på egen hånd til at udforske byens museer, seværdigheder og byliv.

Tidligere kursister om rejsekurset:

“Det var en fantastisk dejlig og oplevelsesrig tur til Berlin, blandt andet på grund af forberedelsen med alle de professionelle og dygtige foredragsholdere”.

“JA, JA, JA – det hele ‘spillede’, meget veltilrettelagt – forelæsningerne, musik og sang, Vejen Kunstmuseum, dygtig og imødekommende chauffør, dejlig bus og de fire dage i Berlin, operaen og koncerten, afslutningsmiddagen”.

Kursusledere

Christian Friis

Christian Friis er cand.mag i idehistorie og Indienskundskab fra Aarhus Universitet. Christian bor i Askov med sin familie og underviser på Askov Højskoles lange kurser og har mange års erfaring både som foredragsholder overalt i landet på Folkeunisitetet, biblioteker, højskoler, mm. og som rejseleder for flere af de store danske rejseselskaber.

Kristian la Cour

Kristian la Cour er konservatorieuddannet og har været ansat på Askov Højskole i mere end 35 år. Det er altid ham, der akkompagnerer fællessangen til morgensamlinger, foredrag og andre arrangementer på højskolen – ikke mindst fællessangsaftenerne ‘Syng i den blå’. Derudover er han kursusleder på en lang række af højskolens korte kurser. I fritiden optræder Kristian som visesanger og er desuden komponist. Han har bidraget med musik til en række sange i bl.a. Højskolesangbogen, DGI-Sangbogen, “100 Salmer”, “Kirkesangbogen” og Sangbogen 2,3 og 4.

kc@askov-hojskole.dk

Det praktiske og formelle

  • Vi kører i egen bus til Berlin.
  • Askov Højskole er registreret i Rejsegarantifonden.

Tilmelding

Rejsekursus: Berlin – historie og musik

Startdato06. maj 2025

Slutdato16. maj 2025

Pris fra5.700/14.995

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Måske kunne du også være interesseret i: